I vores gruppe kalder vi Juniorerne for Muler. Muler er typisk 10-12 år og går i 4. eller 5. klasse. Vi bruger det meste af vores tid i naturen og lærer så meget som muligt om spejder- og friluftsliv.
Hvis du tror det kunne være sjovt så kom og prøv et par gange!
Indmeldelse: Bliv Spejder - her finder du også vores velkomst-brochure, hvor du bl.a. kan læse om hvilke materialer du modtager ved indmeldelsen.
Indmeldt - hvad nu?
Du skal selv købe en uniform, bælte og dolk. Du får brug for ekstra udrustning til ture (som rygsæk og sovepose), men du kan kontakte Bo hvis du gerne vil låne rygsæk/sovepose m.m. til de første par ture.
Møder
Vores møder finder du i programmet som du kan se i boksen "Filer".
Mødesteder
- Viggatorp 8 (Vores nye spejderhytte uden for Ganløse)
- Farum Nyvang (P-pladsen med skuret i Farum Nyvang på vej mod Farum)
Påklædning
Vi er udenfor på langt de fleste møder, så vær varmt og tørt klædt på. Og husk: Uniform, tørklæde, sangbog og dolk. Drikkedunk i en lille rygsæk. Lygte om vinteren.
Vi bruger spejdernes medlemsservice til at sende emails ud. Her er jeres informationer fra indmeldelsen registreret. Hvis I får nye informationer / email så skal I huske at opdatere jeres kontaktinformationer https://medlem.dds.dk/member/mypage
Som Mule bliver der lagt meget vægt på vekselvirkning mellem oplevelser i patruljen og lederplanlagte aktiviteter. Muler er med til at planlægge aktiviteter og ture, generelt er patruljen omdrejningspunktet for Mulernes hverdag.
Vi mødes:
Om tirsdagen kl. 17:30 til kl. 19:30
Hvad laver vi:
Som Mule vil du deltage på aftenmøder hvor vi arbejder med færdigheder, såsom økse, kniv, klar dig selv, orientering, friluftsliv m.m. - ligesom der vil være ture hvor vi sover i telt, shelter, cykler, vandre, tager på natløb m.m.